Om mig
Jeg arbejder jordnært med mennesker, ledelse og struktur. De seneste tre år har jeg været HR-chef og en del af direktionen i LIVSVÆRK. Jeg kender derfor NGO-området og selvejende institutioner – og ved hvordan man skaber fremdrift med respekt for kultur og vilkår.
Personlig profil
Jeg trives, når opgaverne både kræver overblik og blik for mennesker. Jeg har arbejdet i større virksomheder i den finansielle sektor samt i IT og det offentlige, og jeg får energi af at gøre ting konkrete og overskuelige – sammen med de mennesker, det handler om.
- Skaber forretningsmæssig og menneskelig udvikling – ikke enten/eller.
- Certificeret i erhvervsrettede tests (Hogan, Saville, MBTI/JTI) og teamværktøjer.
- Brugt som “hus-rådgiver” i flere virksomheder.
- Kendetegn: Indlevelse, respekt for menneskers kapacitet – og fokus på kerneopgaven. Nytænkende, når det giver mening.
Baggrund & kompetencer
- Master of Management Development (MMD) fra CBS.
- Kandidatgrad i kvalitetsledelse.
- Finansiel uddannelse.
- Coach- og proceskonsulentuddannet.
- Tidligere ekstern lektor og censor inden for HR og ledelse.
- Certificeret ledelsesrådgiver i Outplacement Transition (AS3 Academies).